INSIDEout Forårsretreat 2019

 

Er du nysgerrig på YOGAinsideOUT konceptet?

Overvejer du måske, om du skal tage vores uddannelse?


Så tag med på YOGAinsideOUTs forårsretreat. Vi inviterer både de tidligere og de nuværende elever fra uddannelsen, og så inviterer vi dig.








Yoga skal ikke se ud på en særlig måde, men opleves på en særlig måde. Som min yoga; min egen krops- og mit eget sinds allermest ægte udtryk. 


Er det let? Ikke nødvendigvis. 

Er det værd at øve sig i? Helt sikkert. 

Kan man blive bedre til det? Ja. Hvis man får de rigtige rammer og den rigtige støtte, kan man finde modet til at turde være en mere ægte version af sig selv. 

Det er de rammer og den støtte, som vi gerne vil skabe på retreatet her. 


Vi arbejder med yogaens klassiske teknikker: Med Asanas (yogastillinger), Pranayama (åndedrætsteknikker) og med Samyama (koncentrations- & meditationsteknikker). Vi taler om yoga’ens filosofi og om, hvordan den er relevant for os i dag. Vi får lækker, vegetarisk mad, som understøtter kroppen i stedet for at presse den. Og vi befinder os på Helgenæs - på det buddhistiske retreatcenter Gomde - midt i noget af Danmarks smukkeste natur med skov og vand som nærmeste naboer. 

YOGAinsideOUT betyder for os, at yoga kommer som en autentisk bevægelse indefra. 

Praktisk:

Retreatet løber fra torsdag d. 2. maj kl. 16  til søndag d. 5. maj. kl 13 

Du bliver indkvarteret på dobbeltværelse (enkeltværelse kan tilkøbes for kr. 300,-)

Der er fuld, vegetarisk forplejning (vi kan godt tage særlige hensyn til allergier mm.)


Der er undervisning 4 gange dagligt med to super kompetente lærere.

Og alt dette for kun kr. 3900,- (3500,- frem til 01. januar 2019)

For tilmelding og spørgsmål, kontakt os her